Lotto - hvorfor nu det?

Når du spiller Lotto fra Danske Spil, så støtter du samtidig alle mulige og umulige projekter inden for idræt og kultur.

For når du ikke vinder, så går overskuddet til Udlodningsmidlerne. Sidste år blev det til 1,25 milliarder kroner. Tidligere omfattede udlodningsmidlerne også det overskud, som Danske Spil havde på Oddset, Tips og Zezam - spil som i dag hører under Danske Licens Spil, og som er udsat for konkurrence.

 

I dag fordeles pengene mellem ministerierne, der sender dem videre til tusindvis af gode formål. Alt fra idrætsbørnehaver til Blindefonden og fra Pindsvinevennerne til SOS børnebyer har modtaget støtte.

I blandt modtagerne er også Dansk Firmaidrætsforbund, som sender pengene videre til de lokale foreninger, herunder også Firmaidrætten i Silkeborg.

Alle i Firmaidræt Silkeborg er frivillige ledere og selv om vi således ikke får løn, er der stadig udgifter, der skal dækkes. Vi tager selvfølgelig også betaling for at du kan deltage i aktiviteter hos os.

Så derfor anbefaler vi på det kraftigste at du støtter Danske Spil og får købt den lottokupon, så vi kan mødes i Firmaidrætten og dyrke de aktiviteter, vi gerne vil.

 

Hvis du vil læse mere om udlodningsmidlerne, kan du se her: https://om.danskespil.dk/udlodningsmidler

 

Vi ses nede i kiosken - og til Firmaidræt

Carsten
Firmaidræt Silkeborg

 

Firmaidræt Silkeborg

 Søholt Idrætspark    Tlf.: 86 81 56 74 
 Ansvej 112 A    CVRnr. 31 82 80 74
 8600 Silkeborg    kontoret@firmaidraetten.dk