Her er fire konkrete udfordringer til den nye regering

29. juni 2015

Firmaidrætten har en række idrætspolitiske mærkesager, som vi gerne ser præge den kommende regerings arbejde og i vid udstrækning ligeledes det kommende regeringsgrundlag.

 

"Dansk Firmaidrætsforbund vil gerne ønske den nye V-regering tillykke med valget. Vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde. Firmaidrætten har en række idrætspolitiske mærkesager, som vi gerne ser præge den kommende regerings arbejde og i vid udstrækning ligeledes det kommende regeringsgrundlag," lyder det fra Peder Bisgaard, der som forbundets formand står i spidsen for Danmarks tredjestørste idrætsorganisation med knap 400.000 medlemmer landet over.

En ny og fremtidssikret spillelovgivning

SR-regeringen igangsatte i begyndelsen af 2015 den evaluering af spilleloven, som blev aftalt ved liberaliseringen af loven for fem år siden. Evalueringen er første skridt på vejen til at få justeret den måde, hvorpå de mange frivillige organisationer støttes. Næste skridt er, at politikerne på Christiansborg finder frem til en mere fremtidssikker finansiering af det frivillige foreningsliv.

 

"Sammen med de øvrige overskudsmodtagere har vi i Dansk Firmaidrætsforbund forskellige modeller, som vi gerne vil drøfte med politikerne. Uanset hvilken model politikerne foretrækker, bør den være mere robust end den nuværende, og dermed også mindre sårbar over for fremtidige forskydninger i danskernes spillemønstre. Det er uforståeligt, at det skal gå ud over det frivillige foreningsarbejde i Danmark, at danskerne foretrækker at spille på oddset frem for lotto," lyder det fra Peder Bisgaard, der fortsætter:

 

"Det frivillige foreningsliv bidrager markant og positivt til det danske samfund. Men det frivillige Danmark presses økonomisk af danskernes ændrede spillevaner. Derfor er en ny og fremtidssikret spillelov et tema, som den nye regering bør have med i sit regeringsgrundlag."

 

Skab bedre rammevilkår for det at være frivillig

Aldrig har vi i Danmark haft så mange frivillige i idrætsforeningerne, som vi har nu. Alligevel er der et udtalt behov for flere frivillige. Mange idrætsforeninger kæmper med at skaffe frivillige til ikke mindst driftsorienterede arbejdsopgaver.

 

Det frivillige foreningsliv er en vigtig del af det danske samfund og bidrager både til demokratisering af danskerne og løfter en lang række vigtige samfundsmæssige opgaver, der er med til at gøre Danmark til et godt sted at leve. Sådan skal det også gerne være i fremtiden. Dansk idræt er ud fra en international målestok i særklasse. Vi har også et usædvanligt højt aktivitetsniveau blandt borgerne, og vi har et enestående frivilligt engagement.

 

Den danske model med mange foreninger, som drives af frivillige, er en nøglefaktor til at forstå denne succeshistorie.Hver dag knokler hundredetusinder af frivillige i de danske idrætsforeninger med at holde styr på regnskaber og medlemsindberetninger, arrangere stævner og turneringer, indhente børneattester, kridte baner op, afholde loppemarked, vedligeholde redskaber og udstyr, køre børn til kamp og meget mere.

 

Foreningerne er baseret på frivillighed og uegennytte. De har bevist deres styrke gennem mere end 150 år og har givet deres bidrag til opbygning af det danske demokrati og den danske velfærdsmodel.

 

Peder Bisgaard udtaler:

"I Dansk Firmaidrætsforbund er vi af den opfattelse, at der er behov, at den nye V-regering i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, skaber helhed i rammevilkårene for frivilligt arbejde i idrætssektoren, således at den brede nationale anerkendelse af de frivilliges indsats ikke forpurres af nedskæringer lokalt, hvor kommunerne gang på gang skærer i tilskud og puljer, hvis formål netop er at understøtte det frivillige engagement – kort sagt: På frivillighedsområdet er der et stort forbedringspotentiale, når det gælder forholdet mellem nationale ambitioner og lokal virkelighed."

 

Foreninger fremfor projektmagere og tidsbegrænsede initiativer

Det kan være fint med puljer og forsøg, men ofte er deres effekt yderst kortvarig, påpeger Peder Bisgaard:

 

"Når de ekstra penge er væk, falder mange af tiltagene til jorden igen, og i mellemtiden har de foreningsbårne aktiviteter i nærområdet mistet deres grundlag, fordi medlemmerne er søgt over i de puljefinansierede projekter. Fordelen ved i stedet at inddrage idrætsforeningerne er, at der her er en levedygtig struktur både før og efter de tidsbegrænsede puljer. Vores anbefaling er at lade frivillige og foreninger være grundlaget for at gøre danskerne mere aktive - fremfor projektmagere og tidsbegrænsede initiativer. Lad os sammen vise, hvad vi kan opnå via et ambitiøst og målbevidst arbejde – og gerne via partnerskaber. Det vil være både billigere og mindre besværligt, end at lave nye puljer og projekter – og det vil også være meget mere effektivt," lyder det fra firmaidrættens forbundsformand.

 

Den frivillige idræt som bredere funderet samfundsaktør

Fra begge sider af det politiske spektrum udtrykkes der i stigende grad forventninger til, at den frivillige idræt løser samfundsmæssige opgaver – blandt andet indenfor det forebyggende sundhedsområde.

 

"Dansk Firmaidrætsforbund er i dag involveret i en lang række bredt funderede indsatser på det forebyggende sundhedsområde, der har været dagsordenfastsættende for, hvorledes en idrætsorganisation kan spille en afgørende rolle på det forebyggende sundhedsområde – på erhvervsskoler, på private virksomheder og ude i kommunerne," pointerer Peder Bisgaard, og fortsætter:

 

"Det er en opgave, som Dansk Firmaidrætsforbund anerkender og meget gerne påtager os, og en opgave, som vi også fremadrettet vil anvende mange ressourcer på. At det kan lade sig gøre, er en vigtig sidegevinst ved en stærk foreningsidræt. Men foreningslivet er ikke og må aldrig bare blive et redskab for politikerne. Man er ikke frivillig i en idrætsforening for at redde velfærdssamfundet, men for at være noget for andre mennesker – dette forhold har den nye V-regering en vigtig rolle i at afbalancere."



Kontaktinformation:

Peder Bisgaard, forbundsformand, Dansk Firmaidrætsforbund, tlf. 24 45 30 15