Idræt og motion
Motion og Fællesskab for Alle – Dyrk Idræt med Firmaidræt Silkeborg!
Her på siden kan du finde alle de motions- og idrætstilbud, vi tilbyder til enkeltpersoner, kollegaer, venner og familier. Uanset om du søger en sjov aktivitet efter arbejde, en fast træningsrutine eller bare en hyggelig stund med dine nærmeste, har vi noget for dig!
Fællesskab, Bevægelse og Livskvalitet Motion er meget mere end bare træning – det giver energi, overskud og styrker relationer. Hos Firmaidræt Silkeborg tror vi på, at fællesskab omkring idræt og motion er med til at øge livskvaliteten. Vi vil være samlingspunktet, hvor du kan dyrke motion i en uformel og hyggelig atmosfære.
Kom og Vær Med! Du behøver ikke være tilknyttet en virksomhed for at deltage – alle er velkomne! Så tag din nabo, ven eller familie med og bliv en del af det aktive fællesskab i Firmaidræt Silkeborg.
-
Badminton
Vi tilbyder badminton for alle aldre. Børn under 15 år dog kun ifølge en voksen, og enkeltmedlemmer uden tilknytning til et firma er også velkomne! Der spilles double eller single. Der er ikke tale om decideret træning med instruktør og kampe. Dette må dog gerne finde sted.
-
Bowling
Er du klar på en god omgang konkurrence, hygge og grin i godt selskab? Så tilmeld dig vores bowlingturnering og glæd dig til sjove aftener med kollegaer eller venner. Her handler det lige så meget om fællesskab og god stemning, som at ramme alle ti kegler. Bowling er meget mere end kegler og point. Det er en hyggelig og afslappet måde at være aktiv på – uden at det kræver sved på panden. Det er det perfekte afbræk fra hverdagen, hvor du kan grine, heppe og være sammen med gode mennesker. Om du deltager med kollegaer, venner eller som enkeltperson, så får du både motion, fællesskab og sjove oplevelser. Og så er det en sport, hvor alle kan være med – uanset niveau. Man behøver hverken være pro eller have eget udstyr for at få en god aften og et godt grin.
-
Pickleball
Er du klar til en sjov og tempofyldt sportsoplevelse, der kombinerer det bedste fra tennis, badminton og bordtennis? Så skal du prøve Pickleball med Firmaidræt Silkeborg! Pickleball er en social, let tilgængelig og vanedannende ketchersport, som passer til alle – uanset alder og niveau. Spillet spilles med bat og plastbold på en bane lidt mindre end en badmintonbane, og det går hurtigt at komme i gang. Du får sved på panden, smil på læben og masser af gode grin med dine medspillere. Det er både sjovt, udfordrende og en rigtig god måde at være aktiv sammen med andre på. Bowling er meget mere end kegler og point. Det er en hyggelig og afslappet måde at være aktiv på – uden at det kræver sved på panden. Det er det perfekte afbræk fra hverdagen, hvor du kan grine, heppe og være sammen med gode mennesker. Om du deltager med kollegaer, venner eller som enkeltperson, så får du både motion, fællesskab og sjove oplevelser. Og så er det en sport, hvor alle kan være med – uanset niveau. Man behøver hverken være pro eller have eget udstyr for at få en god aften og et godt grin.
-
Padel
Hos Firmaidræt Silkeborg er alle aldre velkomne til at spille padel. Børn under 15 år må kun spille, hvis de er ledsaget af en voksen – enten som medspiller eller til stede under spillet. Enkeltmedlemmer uden tilknytning til en virksomhed kan også sagtens være med.
-
Skydning
Træk vejret dybt. Stil dig klar. Find roen. Og lad verden forsvinde omkring dig. Skydning er meget mere end præcision og point. Det er en sport, der udfordrer både krop og sind – og samtidig giver dig en unik pause fra hverdagens støj. Når du står på skydebanen, handler alt om nuet: din vejrtrækning, dit fokus og den næste roligt kontrollerede bevægelse. Det er et frirum, hvor du kan koble af og være fuldstændig til stede. Hos Firmaidræt Silkeborg tilbyder vi skydning for alle – uanset om du er nybegynder, let øvet eller erfaren. Du kan skyde alene eller som en del af et hold, og både enkeltpersoner og firmahold er mere end velkomne. Vi sørger for trygge rammer og kyndig instruktion – og vi har altid plads til én mere. Hos Firmaidræt Silkeborg er vi en festlig, folkelig og fornøjelig forening, hvor fællesskabet kommer først. Vi dyrker det sociale og hyggelige samvær, og vi lægger langt mere vægt på grin og gode oplevelser end på point og placeringer. Her er plads til alle – uanset erfaring, alder og ambitioner. Uanset om du leder efter en ny hobby, et mentalt frirum, eller en konkurrencesport, så giver skydning dig muligheden for at træne koncentration, ro og præcision i helt unikke rammer. Det handler ikke bare om at ramme midten – men om at finde dit fokus og udvikle dine evner i dit eget tempo. Så kom og prøv kræfter med sporten – vi hjælper dig godt i gang!
-
Motionssvømning Nordvest
For alle voksne og unge over 15 år. Lille bassin lukket. Mandage fra kl. 15.00 – 16.00. Efterårssæson er fra september til december. Forår er fra januar til april. Nærmere info vil blive sendt pr. mail til de tilmeldte. Ingen svømning i skoleferierne. Dvs. Uge 42 (Efterårsferie), juleferien samt Uge 7 (Vinterferie) og Uge 14 (Påskeferie). Vi er tildelt halvdelen af bassinerne.
-
Motionssvømning Silkeborg Højskole
Det glæder os, at vi har fået meddelelse om, at Højskolens Svømmehal igen får åbnet børnebassinet. Vi er derfor igen i stand til at give voksne med små børn mulighed for at komme til svømning og lade de små børn opholde sig i børnebassinet. Dog under behørig opsyn af forældrene. De store bassiner er forbeholdt de voksne og unge over 15 år. Ingen svømning i skoleferierne. Dvs. Uge 42 (Efterårsferie), juleferien samt Uge 7 (Vinterferie) og Uge 14 (Påskeferie). Vi er tildelt halvdelen af bassinerne.
-
Familiesvømning
Alle er velkomne. Børn i alderen 0-14 år, dog kun ifølge en voksen. Enkeltmedlemmer uden tilknytning til et firma er også velkomne! Søndage kl. 15.00-16.30. Efterårssæson er fra september til december. Forår er fra januar til april. Nærmere info vil blive sendt pr. mail til de tilmeldte. Der er dog ingen svømning søndag den 12. februar i uge 7 er der lukket pga. vinterferie (Ultimo Uge 6)
-
Varmtvandsgymnastik
Varmtvandsgymnastikken er kun for voksne. Enkeltmedlemmer uden tilknytning til et firma er også velkomne! Sæsonen starter: tirsdag den 5. sep. 2023. Juleafslutning den 12. december. Tirsdag den 9. januar 2024 genstarter vi. Sæsonafslutning den 16. april. Nærmere info vil blive sendt pr. mail til de tilmeldte. Ingen gymnastik i skoleferierne, dvs. uge 42 (Efterårsferie), juleferien samt uge 7. Hold A: Tirsdage kl. 18.00-19.00. Hold B: Tirsdage kl. 19.00-20.00. OBS: Sæsonen er ændret fra 2 halvsæsoner, til 1 helsæson
-
Udendørs fodbold (sommer)
Antallet af kampe afhænger af antallet af tilmeldinger i de enkelte rækker, men der forsøges inddelt efter styrkeforhold, så rækkerne bliver så jævnbyrdige som muligt. Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilmeldinger i de enkelte kategorier, vil holdene blive forespurgt om eventuel flytning til anden kategori. Hold der tilmeldes efter tilmeldingsfristens udløb kan ikke påregne at blive imødekommet. Husk: Firmaidræt Silkeborg er åben for alle, også enkeltmedlemmer! Så har du lyst til af få en sjov fritid i samvær med dine venner, familien eller arbejdskollegaer, så har du chancen nu…
-
Volleyball
Aktiviteten er midlertidigt lukket, men vender tilbage næste sæson. Efter at have forsøgt at starte volleyball op i år, har vi måttet konstatere, at vi kom for sent i gang til at skabe et stabilt hold. Derfor holder aktiviteten pause resten af sæsonen. Vi vender stærkt tilbage i september 2027, hvor vi forventer at spille torsdage. Indtil da arbejder vi på at samle et godt hold og skabe de bedste rammer for en ny sæson. Hvis du er interesseret i at være med, så skriv dig gerne op allerede nu – så kontakter vi dig, når vi åbner for tilmelding. Vi glæder os til at se jer på banen igen i 2027.